Hospice Sjælland

Læge på hospice 

Lægen på hospice er ansvarlig for den medicinske behandling.

Symptomlindring

Formålet med den medicinske behandling på et hospice er først og fremmest god symptomlindring, der skal sikre, at patienten er fysisk og psykisk velbefindende i den sidste tid. Behandlingen tilstræber hverken at fremskynde eller udsætte dødens indtræden.

Symptomerne kan f. eks være åndenød, smerter, træthed, kvalme eller forstoppelse, men også psykiske symptomer som angst eller depression. 

På hospice vil der være gode muligheder for at lindre de fleste af disse symptomer.

Det er lægens opgave at sikre kvaliteten af den medicinske behandling:

  • som lever op til de bedste standarder, der findes indenfor palliativ (lindrende) behandling
  • som opfylder sundhedsmyndighedernes krav til behandling af kronisk syge og døende
  • som indretter sig efter den enkelte patients behov

Lægen indgår i det tværfaglige team:

  • som sikrer et godt samarbejde mellem de enkelte faggrupper
  • som målretter indsatsen over for den enkelte patient                                                                      

Hospice Sjælland har ansat 3 læger. I dagtiden på hverdage vil der altid være en læge til stede på hospice. Aften og nat kan lægen kontaktes telefonisk.

>> Har du brug for yderligere oplysninger, er du
     velkommen til at kontakte Hospice Sjælland.