Menu

Øjeblikket

Er det værd at flygte fra virkeligheden få dage inden man dør, hvis flugten giver en livet tilbage?

Kathrine Vintersborgs kortfilm ”Øjeblikket” med bl.a. skuespilleren Lars Knutzon er optaget på Hospice Sjælland i sommerferien.

Kort synopsis

Den terminalt syge hospicepatient, Mogens, har et sidste ønske inden han dør – at komme til Færøerne og opleve sin datters bryllup. Desværre har han tiden og helbredet mod sig. Mødet med en ung færøsk studerende, Bjørg, giver ham den mulighed han står og mangler, nemlig en rejseledsager til Færøerne, men hun vil kun hjælpe ham på én betingelse; at han siger ja til at være hendes case-study til hendes speciale på Uni. Hun skal bruge en frivillig hospicepatient, der vil prøve VR(virtual Reality) -briller som del af en palliativ behandling. Modvilligt indvilliger Mogens, men finder snart ud af, at VR giver ham mulighed for at opleve alt det han ikke har gjort i sit liv. Ved at flygte fra virkeligheden, lever han pludseligt op. Sammen knytter de et særligt far-datter bånd og hjælper hinanden med at nå deres mål, men ikke på en måde nogen af dem havde forventet.

Dagen for afrejse, stoppes bræt af en blodprop, og Mogens vågner op i sin Hospice Seng, og ved derfor, at de aldrig kom afsted.

Men Bjørg dukker op med al VR udstyret som hun plejer, men ikke for at opmuntre den døende og nedtrykte Mogens med flere oplevelser, men fordi hun har fået arrangeret at han kan følge sin datter op ad kirkegulvet, live fra Færøerne, fra sin Hospice seng. Han får udstyret på, og der står hans datter og ser ham ind i øjnene. Han følger hende nu livagtigt op ad kirkegulvet, som var han der selv.

Hjemmesiden er udviklet og hostet af internet 123