Hospice Sjælland, Roskilde søger Ernæringsassistent

Hospice Sjælland er et 15 år gammelt hospice med plads til 16 beboere, beliggende i bydelen Trekroner i Roskilde.


På hospice er der fokus på det, der gør livet værd at leve, for den enkelte – selvom der kun er kort tid igen. Det vigtigste for den lindrende behandling og pleje, som vi tilbyder, er beboernes egne oplevelser og ønsker.


På hospice er der plads til familie og venner, til at holde fest, at være stille, at være glad eller ked af det. Plads til at høre musik og se tv, at være ude eller inde – og til at glædes over det der er vigtigst lige nu.

Hospice Sjælland, Roskilde søger Ernæringsassistent

Til vores team af sygeplejersker, læger, fysioterapeut, præst, harpeterapeut, køkkenleder, ernæringsassistenter, frivillig koordinator, pedel, servicemedarbejder, samt administrativt personale, som alle samarbejder om at lindre det, der plager den enkelte – af fysisk, psykisk, social eller åndelig karakter, søger vi en dygtig ernæringsassistent på 24 – 28 timer ugentligt, meget gerne fra 1. januar 2022 ellers efter aftale.


Dine opgaver bliver blandt andet:

  • Forberede og servere morgen- og middagsmad og forberede aftensmad til patienter, personale og frivillige
  • Bage brød/kage dagligt og forberede små måltider til fryseren
  • Dagligt være opmærksom på særlige ønsker fra patienterne, herunder diæter og kost med modificeret konsistens i samarbejde med køkkenleder
  • Daglig rengøring af køkkenet og lagerfaciliteter
  • Sætte varer på plads
  • Opvask og egenkontrol
  • Indgå i aftenvagter og weekendvagter i gennemsnit hver 3. weekend og helligdage
  • Lejlighedsvis forberedelse af mindre bespisning til grupper af besøgende og mødeforplejning
  • Uddelegering af mindre arbejdsopgaver til frivillige under dit opsyn.

Vi forventer, at du har:

  • Uddannelse som ernæringsassistent
  • Lyst til at fremstille mad ud fra princippet fra gryde til bord og arbejde med økologi
  • Kendskab til produktion af diætmad og næringsrig mad til småtspisende
  • Lyst til at være kreativ med anretning og servering så maden frister
  • Evnen til at arbejde selvstændigt med et højt fagligt niveau
  • Kan have mange bolde i luften på en gang, og bevare overblikket samt være imødekommende
  • Medvirke til et udviklende tværfagligt miljø, hvor det er godt at være for patienterne, pårørende og medarbejdere
  • Er god til at samarbejde og vil værne om et åbent, trygt, udviklende miljø med vidensdeling
  • Har humor – da glæde og latter er en stor og vigtig del af vores hverdag.

Vi tilbyder dig:

  • At blive en del af Hospice Sjællands tværfaglige team
  • Dygtige tværfaglige kolleger med stor praktisk erfaring og teoretisk viden indenfor det palliative felt
  • Et arbejdsmiljø med glæde, hvor humor er en forudsætning
  • Små stjernestunder og glæden ved at være med til at gøre en forskel for andre
  • Supervision.

Vil du vide mere om stillingen eller Hospice Sjælland, kan du kontakte køkkenleder Majken Jensen 30 54 14 63

Er du interesseret i stillingen skal du sende din ansøgning hurtigst muligt til info@hosj.dk

​Ansøgningsfrist den 10. december 2021, samtaler den 15. december.​

​Omsorg og nærvær

Få mere information her

​Lindrende behandling og pleje

Lær os bedre at kende

Vil du besøge os?

Hvis du vil besøge os er du velkommen, men ring i forvejen så vi kan tage ordentligt imod dig.

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Find vores kontaktoplysninger herunder.

Hospice Sjælland Den Selvejende Institution

Tønsbergvej 61, 4000 Roskilde

Klik her for rutevejledning

CVR: 28944381

Kontaktoplysninger

Telefon: 46 76 29 29

E-mail: info@hosj.dk

Vi hører gerne fra dig.

Vigtig info

Hospice Sjælland kan kontaktes døgnet døgnet rundt.

Hvis du vil besøge os er du velkommen, men ring i forvejen så vi kan tage ordentligt imod dig.