​Udskrivelse fra Hospice Sjælland – og efterforløbet

Som anført ovenfor er et ophold på Hospice Sjælland en indlæggelse – hvilket overrasker mange af vores patienter og ikke mindst pårørende, som ofte forventer at opholdet er en indflytning.

Vi udskriver vores patienter hvis de ad naturens vej forlader livet, eller hvis vi hos den enkelte patient ikke længere ser specialiserede og tværfaglige palliative problematikker, som fortsat nødvendiggør indlæggelse hos os.

Når vi vurderer at en patient skal udskrives fra Hospice, involveres patienten og pårørende naturligvis heri så tidligt som muligt. Ofte oplever vi utryghed fra både patienten og pårørende omkring hvad der skal ske for/med patienten efter udskrivelsen fra Hospice - og det er netop patientens behov efter udskrivelsen, som vi forsøger at afdække og afhjælpe så vidt muligt. Selve udskrivelses processen tager derfor ofte 1-1½ uge, hvor vi i samarbejde med patienten og evt. pårørende, forsøger at iværksætte en så grundig og sikker udskrivelse som muligt – dette ift. faktorer som fx justeret kommunal indsats i hjemmet og lægefagligt ansvar for den videre palliative indsat (- egen læge, klinisk enhed el. den ambulante palliative enhed).

I forløbet op til udskrivelsesdagen fortsætter både den lægefaglige og sygeplejefaglige palliative vurdering og indsats som vanligt – og sker der ændringer i patientens tilstand som medfører at patienten fagligt vurderet ikke kan udskrives som planlagt, vil udskrivelsen enten blive udsat eller annulleret.

Ved udskrivelsen fremsendes palliativt relevante recepter og FMK ajourføres. Finder vi ved udskrivelse indikation for fremsendelse af ansøgning om Terminaltilskud eller Terminalerklæring, eller henvisning til regionens palliative enhed, vil vi udfærdige og fremsende denne. Der fremsendes naturligvis også en epikrise til egen læge.

Efter udskrivelse af en patient, har Hospice Sjælland ikke længere part i patientens videre forløb – vi har hverken ambulant funktion eller videre receptansvar, og vi er fritaget fra reglen om 72-timers behandlingsansvar. Afvises en evt. henvisning til den palliative enhed, overgår det videre palliative ansvar til egen læge eller klinisk enhed – som på indikation kan genhenvise patienten.

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Find vores kontaktoplysninger herunder.

Hospice Sjælland Den Selvejende Institution

Tønsbergvej 61, 4000 Roskilde

Klik her for rutevejledning

CVR: 28944381

Kontaktoplysninger

Telefon: 46 76 29 29

E-mail: info@hosj.dk

Vi hører gerne fra dig.

Vigtig info

Hospice Sjælland kan kontaktes døgnet døgnet rundt.

Hvis du vil besøge os er du velkommen, men ring i forvejen så vi kan tage ordentligt imod dig.

Læs vores privatlivspolitik her