Hvordan kommer man på Hospice?
Det er gratis at komme på hospice, og du skal henvises af egen læge eller læge fra sygehuset. Der er dog visse kriterier, som skal opfyldes for at få en plads. Kriterierne tager udgangspunkt i patientens sygdomsforløb og symptombyrde, og vil altid være en faglig vurdering.
Når vi modtager din henvisning, vil vores visitationsteam vurdere om den opfylder kriterierne. Den henvisende læge vil få besked om henvisningen er godkendt eller afvist.
Når der er en ledig plads, vil det være en faglig vurdering af hvem der har størst behov for den ledige plads. Vi har dermed ikke en venteliste med ”først til mølle” princippet, men de ledige pladser tildeles derimod ud fra en faglig vurdering af hvilken patient der har størst behov.
Hvis du bliver godkendt til en Hospiceplads vil du, eller den sengeafdeling du er indlagt på blive kontaktet.
Den ledige plads til ofte blive tilbudt fra dag til dag. Hvis du ikke selv, eller dine pårørende er i stand til at køre dig ind på hospice, kan vi eller sengeafdelingen være behjælpelige med at bestille kørsel.