Lindrende behandling og pleje

På hospice gør vi alt for at lindre ikke kun fysiske, men også psykiske, sociale, åndelige og eksistentielle problemstillinger.

Medicinsk behandling og øvrig omsorg

Lindring af dine lidelser er en forudsætning for, at du kan nyde de ting, du sætter pris på. Vi lægger derfor vægt på hurtigt i samarbejde med den enkelte at få “styr” på smerter, kvalme og andre generende symptomer.

Vi ønsker så vidt muligt at være på forkant og komme disse gener i forkøbet.

Ligeledes kan sociale eller åndelige forhold plage dig og helt fylde dine tanker. Vi sørger for, at du får hjælp til disse problemer.

Fysioterapi

Ud fra individuel undersøgelse og vurdering, i harmoni med patientens behov og ønsker, tilrettelægger fysioterapeuten behandling og træning i samarbejde med det tværfaglige team på hospice.

Fysioterapeuten afholder to gange ugentligt gymnastik i Orangeriet klokken 11.00, såfremt der er interesse for det. Harpeterapeuten vil deltage i den sidste del af gymnastikken, så der afsluttes med en meditativ stund.

Præst
Præsten tilbyder sig som samtalepartner, hvor tanker, som er svære at tale om, men endnu sværere at bære alene, kan deles med præsten. Tre gange månedligt afholdes gudstjeneste i Orangeriet med deltagelse af organist og frivillige.

Harpeterapi
Harpeterapeuten tilbyder harpemusik, som glæder og bringer trøst, håb og lindring for patienter og pårørende.

Livsfortælling
Et livsfortællingsforløb tilbydes patienter, som vurderes til særligt at kunne profitere af et sådan forløb. Her kan man få hjælp til at få nedskrevet tanker til sine pårørende. Dét at fortælle og få nedskrevet tanker kan give en ny fornemmelse af mening og sammenhæng i en svær tid.

Din døgnrymte

Det er vigtigt, at du har kræfter til det, der er betydningsfuldt for dig her og nu. Derfor hjælper vi dig med at tilrettelægge dagen, så du kan være oppe, når du har lyst, spise, modtage besøg og sove, når det føles bedst for dig. Måske giver vi et råd, som vi mener vil være godt for dig, men vi respekterer fuldt ud dit valg.

​Omsorg og nærvær

Få mere information her

​Lindrende behandling og pleje

Lær os bedre at kende

Vil du besøge os?

Hvis du vil besøge os er du velkommen, men ring i forvejen så vi kan tage ordentligt imod dig.

Har du spørgsmål eller
​ønsker du at høre nærmere?

Find vores kontaktoplysninger herunder.

Hospice Sjælland Den Selvejende Institution

Tønsbergvej 61, 4000 Roskilde

Klik her for rutevejledning

CVR: 28944381

Kontaktoplysninger

Telefon: 46 76 29 29

E-mail: info@hosj.dk

Vi hører gerne fra dig.

Vigtig info

Hospice Sjælland kan kontaktes døgnet døgnet rundt.

Hvis du vil besøge os er du velkommen, men ring i forvejen så vi kan tage ordentligt imod dig.

Læs vores privatlivspolitik her